Startboliger

Formålet med startboliger er at sikre unge i alderen 18 år til 24 år med forskellige grader af udfordringer, en god start på et liv i egen bolig.


En del af de unge, der står over for at bosætte sig i egen bolig, har forskellige problemer med at begå sig på boligmarkedet. De har svært ved at finde
en egnet bolig og fastholde den og igen at få tilværelsen i boligen til at fungere, omgås naboer m.v.

Målet med startboliger er, at den unge kommer i gang med et arbejde eller uddannelse, samt formår at fastholde en bolig.

Der er tilknyttet en social vicevært direkte til boligen og boligmiljøet, som støtter op omkring livet i egen bolig, uddannelse/arbejde, økonomi, trivsel, sundhed, fritid mm.

En startbolig kan du ansøge om via ansøgningsskema på AB-Sprotoften´s hjemmeside. I en startbolig betaler du husleje, lys og varme som i en
almindelige lejlighed.

Du kommer til at bo tæt på andre unge og du får et ansvar for din tid i startboligen.

Den sociale vicevært, er en person der er ansat i boligforeningen og som i samarbejde med dig planlægger din fremtid.
Den sociale vicevært tilbyder fællesaktiviteter.

Det er ikke tilladt at holde husdyr (hunde og katte) i Startboligerne, dog er det er tilladt at holde mindre dyr i bur.

Kontakt Social Vicevært Malene Krog Ilum, AB-Sprotoften, på 20583190 eller personligt i Aktivitetshuset Sprotoften 1.

En startbolig kan du ansøge om via ansøgningsskema, tryk her.

De bedste hilsner
Social Vicevært
Malene Krog Ilum

HVEM ER VI?

Aktivitetshuset

CVR: 35815074

KONTAKT OS

Telefon: 20 55 21 63

Mail: abu@ab-sprotoften.dk

ADRESSE

Sprotoften 1

5800 Nyborg