Aktivgalleriet

Aktivitetshuset Sprotoften

- stedet hvor livet blomstrer

AktivGalleriet

er Nyborgs splinter nye ”kunsthal”med skiftende udstillinger af både indenbys og udenbys kunstnere. Først og fremmest vægbilleder. Huset har en stor samlingssal og to mindre lokaler, og man kan vælge at udstille i hele huset, eller dele af det - alt efter ønske. Vi stiller gratis de flotte faciliteter til rådighed, og der er samlet 50 meter skinneophæng klar - lige til at gå til.

Alt det praktiske omkring ophængning/nedtagning, forsikring, katalog/prisliste, fernisering, PR osv. organiseres af udstilleren selv.

Lokalavisen/ FyensStiftsTidende har mail: nyborg@fyens.dk. Tlf: 65 45 53 80. Deadline Lokalavisen er torsdag for pressemeddelelser til følgende tirsdags avis – skriv selv en god lille fængende og appetitvækkende tekst om dig og din udstilling.

Sørg for at nævne at udstillingen foregår i Sprotoftens Aktivitetshus, samt startdato, varighed og åbningstider, og dato og tidsrum for evt.fernisering.

Huset har følgende faste åbningstider:

Mandag + fredag:​ Kl. 9 – 16

Tirs, ons, tors: Kl. 9 – 19

I disse tidsrum kan udstiller og besøgende komme og gå som de har lyst til.

Obs! Det er dog også muligt at hænge op, holde udstillingen åben eller lave fernisering også lørdag/søndag blot det aftales med husets ansvarshavende Anders Bundgaard, tlf. 20 55 21 63.

Ved eventuel fernisering må du gerne selv medbringe det der skal nydes, eller du kan lave aftale med Café Danehof - om at levere forfriskninger

tlf. 63 33 69 33

En udstillingsperiode er som regel 1 måned, men andet kan evt. aftales.

Kig gerne forbi i åbningstiden så du kan danne dig et indtryk af mulighederne, og kontakt undertegnede for yderligere info samt ansøgning om at udstille.

Når du ansøger skal der medsendes link til hjemmeside eller lignende hvor jeg kan se hvad det er du laver og dermed danne mig et skøn over hvor vidt dine værker egner sig til AktivGalleriets forum hvor mennesker i alle aldre – inklusiv børn og unge - færdes og gerne skulle inspireres, næres og løftes - stemningsmæssigt.

​Gør det det, finder vi sammen frem til den periode der passer bedst.

VELKOMMEN !

Skriv til Aktivitetshuset

Har du spørgsmål er du velkommen til at udfylde formularen.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Hvem er vi?

Aktivitetshuset

CVR: 35815074

Her ligger vi

Sprotoften 34, 5800 Nyborg

Klik her for rutevejledning

Kontakt os

Telefon: 20 55 21 63

E-mail: abu@ab-sprotoften.dk

Find boliger i nærheden